Endnu en uge i Kathmandu!

Tiden går og vi har det rigtig godt. Tirsdag kom Josephine tilbage fra Indien sammen med en af sine gode venner. Det har været hyggeligt at have lidt selskab her i gæstehuset igen. (: I dag rejser de tilbage til Indien igen og vi har huset for os selv de næste to uger. Fredag havde mange af børnene fri pga. eksamensforberedelser (de går til eksaminer helt fra de er små og starter som sagt i skole som 3-årige). Om eftermiddagen blev børnerummet derfor igen forvandlet til en stor tegnestue, eftersom en pige, Ranjita, flere gange havde spurgt hvornår de fik lov til at tegne igen. Det er sjældent de får mulighed for at gøre det. Denne gang havde vi samlet en stor pose blade og nogle mønter som de kunne lægge under papiret og derefter gnide farvekridtet over, så bladenes mønster kommer frem. Det havde de ikke prøvet før og syntes det var ret sjovt. (: Derefter fik fantasien frit løb, hvilket resulterede i flotte masker, hatte, gækkebreve mm.. (:

Lørdag var vi inviteret i kirke af en ung pige, Ruth, hvis mor arbejder på fabrikken. Det blev en 2½ timers gudstjeneste på nepalesisk, hvoraf ca. halvdelen foregik i bøn. Et lidt specielt element var da præsten forklarede om fodvaskningen og pludselig hev to baljer frem, hvorefter hele menigheden var oppe og få vasket fødder og prøve at vaske en andens fødder. Til sidst kom vi også op og fik vasket fødderne af præsten og hans datter. Præstens budskab var at hvis Jesus kunne vaske disciplenes fødder skulle ingen af os føle os for gode til at vaske hinandens fødder, hverken pga. kaste, køn eller noget andet. Ruths storebror forklarede os at i Nepal er mænd som konger og at det derfor var særligt grænseoverskridende for dem at skulle vaske kvindernes fødder.Efter gudstjenesten blev vi fulgt til en taxa af præsten, da der var festival i hele Nepal denne dag. Festivalen hedder Holi og hinduerne fejrer det godes sejr over det onde. Det sker ved at alle farver sig i hovedet og kaster med farvet vand i små balloner og kemisk farvet pulver på alt og alle – især unge piger. For at vi ikke skulle blive ramt agerede præsten derfor bodyguard for os indtil vi sad sikkert i taxaen. Vi valgte at ”deltage” i festlighederne fra vores tagterrasse, hvor vi kunne følge med i alt, hvad der skete. En utrolig mærkelig tradition! (:

Søndag drog vi alene på eventyr. Vi havde besluttet os for at prøve at komme frem via bus, hvilket kan være noget af en jungle. Men det lykkedes os at komme de 7 km vi skulle med 3 forskellige busser. Det tog halvanden time! Det første vi skulle se var Nepals største stupa kaldet Bodnath. Og den var virkelig rigtigt stor! Et overvældende syn med mange fine detaljer og flotte farver. Desuden var det et ret roligt sted og det var rart bare at være der. Dog var det også her specielt at iagttage deres religiøsitet. Der var en mand der knælede ved stupaen, munke der gik rundt med lange bedekranse og folk, der gik og rullede på bedemøllerne rundt langs stupaen.

Efter at have spist middagsmad fra en tagterrasse-restaurant med godt udsyn over stupaen begav vi os ud på en gåtur til vores næste destination, Pashupatinath. Det er et tempelkompleks ved Bagmati-floden, som er en biflod til Ganges-floden og derfor er velegnet til ligbrændinger. Der var også gang i fire ligbrændinger mens vi var der. Det var en meget speciel oplevelse og det var faktisk lidt ubehageligt. Da vi havde gået lidt forvirrede rundt og prøvet at tolke kortet i bogen kom en ung mand hen og tilbød at vise os rundt gratis. Han var vist guide der. Ved seks-tiden begyndte det at regne og tordne, så vi ville gerne hjem – vi skulle også nå at spise inden vi skulle på internetcafé og skype. Vores guide prøvede ellers ihærdigt at overtale os til at drikke the med ham og hans ven. Som han sagde, kunne vi jo bare tage en taxa hjem ved 12-tiden. Ellers tak! Vi droppede bussen og tog en taxa.

Ud i Nepals smukke natur..

Torsdag d. 10 marts stod vi ekstremt tidligt op og begav os på en 6 timers lang og spændende bustur for at komme til Nepals mest kendte nationalpark – Chitwan. Det blev noget af en oplevelse ned gennem bjergene inden vi kom til det varme lavland. Vildt fantastisk smuk natur og bjerge med hvide toppe lige meget hvor man vendte sig, vores buschaufførs vanvittige overhalinger af lastbiler taget i betragtning af hvor smal vejen var og hvor langt det gik ned lige ved siden af, utallige hårnålesving i utrolig høj fart, klaprende vinduer, bussens pludselige punktering, mødet med 3 danske piger som vi endte med at være sammen med under hele opholdet, hylende bremser, Lenas højdeskræk der virkelig blev sat på prøve, et sæde der blev ved med at falde ned i damen bagved da det var gået i stykker, pauser når nepaleserne lige skulle købe frugt og sådan kunne man blive ved. (:

Da vi ankom blev vi hentet i jeep og kørt til Jungle World Resort, hvor vi skulle bo. Her fik vi præsenteret vores program og mødt vores guide, Ramesh, som skulle være vores og de andre danske pigers fælles guide disse dage. Det blev nogle dage fyldt med så mange oplevelser at hver dag næsten føltes som to. Dagene indeholdt bl.a. en smut i en lille landsby, Tharu Village, Nature Walk, Tharu Stick dance (den lokale stammes dans med sang og trommespil), Sunset view kanotur ned ad krokodillefloden, Jungle Walk, Elephant Breathing Center, hvor verdens eneste elefant-tvillingepar på kun 2 år lever (mente vores guide i hvert fald – mon det er rigtigt?) samt en langt elefantsafari på elefantens ryg, hvor vi bl.a. så næsehorn, krokodiller, en smuk påfugl, aber, dådyr og et hav af fugle. Her kan I få et lille indblik:

En skøn lørdag i Kathmandu!

Lørdag var vi i Kathmandu med 5 unge nepalesiske piger, hvoraf 3 af dem arbejder på fabrikken. De tog os med til en stor plads, der hedder Durbar square. Der ligger det gamle kongepalads (durbar betyder palads) og en masse templer som de forskellige konger har bygget i tidens løb. Et utrolig smukt område, men også specielt at se, hvordan de kommer der og tilbeder deres guder. I et af templerne bor en lille pige som bliver kaldt kumari og regnes for at være en levende gudinde. Pigen er udvalgt efter en masse kriterier og kan kun være kumari indtil hun bløder første gang. Det var meget specielt! Fordelen ved at være afsted med nogle lokale er at vi kommer til at opleve ting vi ellers ikke ville have fundet frem til selv. Vi smagte bl.a. en form for snack som er meget svær at beskrive. Vi var lidt betænkelige ved at spise det efter at have set hvordan han lavede det på en knap så hygiejnisk måde, men det smagte egentlig meget godt! :) Sådan ser det ud:

Derudover smagte vi også en nepalesisk drik, som i høj grad mindede om den danske koldskål, bortset fra klumperne. :)

Hen imod aftensmadstid tog pigerne hjem og vi tog en cykeltaxa til Thamel. Det var noget af en oplevelse! En ordentligt bumletur i Kathmandus meget smalle gader. Vi havde glemt at aftale en pris på forhånd, så da vi stod af krævede han 1000 Rs (130 Dkr). Til sammenligning tjener en lærer herovre ca. 9 kroner om dagen, så det var vist ikke en særlig fair pris, men vi havde det sjovt og det havde han vist også! Da vi havde betalt var der en der ville sælge os noget marihuana – meget mærkeligt at blive spurgt om på åben gade.

Efter at have spist på en italiensk restaurant, Fire and Ice, tog vi en taxa hjem. Taxachaufføren kunne engelsk og brugte hele turen på at forklare alt muligt vi skulle opleve inden vi tog hjem og forklarede om alle de steder vi kørte forbi. :)

Eftersom vores eneste mulighed for at tilberede mad er et enkelt gasplus har vi nu i vores længsel efter varieret mad købt os en pande og har bl.a. bagt indisk brød på den. Meget kan lade sig gøre, hvis man er lidt kreativ. :)

På fabrikken er vi lige nu i gang med at tage billeder af alle TouchNatures mange produkter for at opdatere hjemmesiden så den fremstår mere professionel og forhåbentlig giver interesserede mere lyst til at købe produkterne. Derudover laver vi nye labels til alle produkterne så de er mere ensartede og lever op til de europæiske retningslinier.

I dag har vi haft fri pga. kvindernes internationale kampdag og på torsdag tager vi på tur til Chitwan nationalpark!

Tiden går hurtigt og vi oplever rigtig meget!

Kæreste venner - sæt jer godt til rette. Det her bliver laangt..

Sidste lørdag oplevede vi en nepalesisk gudstjeneste, hvor de eneste ord, vi forstod, var Jesus, halleluja, tak og amen. Vi fulgtes med Josephine og en af de enlige mødre, Indira, og hendes to skønne børn. Derefter tog Josephine os med på rundtur i området, hvor vi bor.

Vejret her er skønt! Og vi nyder vores skønne tagterrasse, hvor vi nu 2 gange har spist vores morgenmad og nydt godt af vores nabo – den tyske bager, der laver aldeles gode småkager. 

Sidste mandag fik vi besøg af 4 danskere, som kom for at se fabrikken. De to rejste videre allerede om tirsdagen, mens de andre (Bitten og Omar) blev her resten af ugen. Bitten er en af Josephines veninder, og har startet et firma i Danmark, Touch & Change, hvor hun vil sælge forskellige produkter fra TouchNature. Omar er fotograf, og de var her for at tage forskellige billeder til firmaets hjemmeside og for at få de forskellige kvinders historier mm. Vi fik lov at følge dem rundt og det har været rigtigt spændende! Vi var blandt andet med ude på et børnehjem og ude på TouchNatures farm, Green Leaf. Farmen ligger udenfor byen i rigtigt smukke omgivelser! At komme ud på farmen, var som at træde ind i en historiebog – arbejdet foregår ved håndkraft med bla. le. Alt i alt en fantastisk oplevelse! Det har været rigtig skønt at lære de to at kende og vi har nydt deres selskab.

Denne uge blev også ugen, hvor vores tålmodighed rigtig blev sat på prøve. Med 3 aftner i træk uden strøm og kun levende lys var der ikke meget at give sig til. Vi har virkeligt oplevet, at mange af de ting, vi i Danmark tager for givet, absolut ikke er en selvfølge her i Nepal. Vi har dog fundet os et tilflugtssted til når det hele bliver lidt for meget. Lidt henne ad gaden hvor vi bor, ligger der et italiensk paradis, hvor der er pænt, rent og hyggeligt – og så er der mad, vi har hørt om i Danmark! Hurra!  Bortset fra den forsvindende strøm, som pludselig fik alt lys til at gå ud, kunne vi næsten have glemt vi var i Nepal.

Her i weekenden tog vi ind til Thamel, som er Kathmandus turistområde. Midt i mellem alle de små boder og butikker fandt vi Jysk Rejsebureau og bestilte en tur til Chitwan Nationalpark. Nu skal vi have lidt eventyr! Der mødte vi også to danske piger som havde været her lidt længere tid end os og vi fandt den danske boghandel. Faktisk er der en del danske ting her i Nepal. Stort set alle oste man finder, hedder noget med ’Danish’, på småkageæskerne står der ’Copenhagen’ og på et skilt inde i Thamel stod der ’Vi syr tøj’. Det er jo ganske sjovt. 

Søndag tog en pige fra fabrikken, Laxmi, os med til en international kirke, Patan Church. Det var virkelig fedt at kunne forstå det hele og stort at lovsynge den samme Gud med de samme sange som derhjemme. Om eftermiddagen tog Laxmi os med til et sted der hedder Swayambhunath, som er et buddhistisk tempelkompleks. Her kunne man på toppen se udover hele Kathmandudalen – virkelig smukt! Her så vi også en 20 m. høj forgyldt Buddha-figur og fik vores første tur i en nepalesisk bus. 26 mand i en bus på størrelse med en 9 personers bus i Danmark var bestemt ikke noget problem. 

Tirsdag havde vi en helt igennem afslappende dag med 2 timers full-body-massage, brunch og en dejlig varm eftermiddag på tagterrassen.  Slet ikke dårligt..

Onsdag havde børnene fri og mange var derfor med på fabrikken. Vi havde planlagt at fortælle om Noas ark, hvorefter de kunne farvelægge en masse dyr, men da børnene først så farveblyanterne og tegningerne, vi havde med, måtte vi springe første del over. Men resultat pynter på væggen og nogle havde heldigvis hørt fortællingen før. 

Håber alt er vel hjemme i kolde Danmark! 